Fælles faciliteter

Der er en stor lukket fælles have med legeplads til foreningens yngste medlemmer og bord-bænke-sæt til de voksne – haven er en lille oase for både store og små.

Vi er fælles om at vedligeholde fællesarealerne, og vi værner om, at foreningen skal fremstå pæn og præsentabel.

Fælles arbejde

Som andelshaver i A/B Teglhøjen bidrager alle til vedligeholdelse af dels egne haver og dels vores fællesarealer.
I perioden april til september hjælper andelshavere med at få slået græs på fællesarealerne.
Derudover har vi en række fælles havedage, hvor vi alle deltager og ordner fællesarealerne.
Havedagene afsluttes altid med kaffe og brød til glæde for både børn og voksne.